
Ingredienser
500g kartofler
200g sukker
200g Saltet smør
1 dl Essens fløde 50%
1 tsk salt
Tilberedning
“Lav altid flere brunede kartofler end hvide. Der er altid for lidt”. Sådan lød det fra Umut, da han serverede julemiddag for et autoværksted.
Kog kartoflerne og pil dem efterfølgende.
Hæld sukkeret på en pande i et jævnt lag, så det dækker hele bunden. Når sukkeret er smeltet, skrues der ned for varmen, hvorefter Saltet smør og Essens fløde 50% tilsættes.
Kog det hele godt igennem og hæld kartoflerne i. Kartoflerne vendes jævnligt, og det er vigtigt at give dem tid, så de kan blive glaseret, og karamellen trænger ordentligt ind.
Tip! Kartoflerne skal karamelliseres, og det er vigtigt, at blandingen trænger ind i kartoflerne. Tricket er at røre, og blive ved med at røre, til de er helt dækkede. Tålmodighed er også en vigtig ingrediens.
Verdens bedste brunede kartofler
Andre gode opskrifter
“Lav altid flere brunede kartofler end hvide. Der er altid for lidt”. Sådan lød det fra Umut, da han serverede julemiddag for et autoværksted.
“En god sovs kræver tid, kærlighed, smør og fløde.” Sådan sagde Umut i vores film, hvor han lavede flæskesteg med det hele til et autoværksted.
“Der skal være velsmag, og der skal være sprød svær”. Det var Umuts krav, da han serverede flæskesteg til et autoværksted.
“Risalamande er årets vigtigste dessert”. Sådan lød det fra kokken Umut, da han afslørede sin egen opskrift.