
Ingredienser
Kefirfromage
Saft af 2 citroner
75g sukker
1 vanillestang
7 blade husblas
5 dl Essens kefir
2 ½ dl Essens fløde 50%
Tørrede marengs
3 æggehvider
150g sukker
Citroncreme
Tilberedning
“Man kan sagtens få mere smag frem i en citronfromage” Sådan sagde kokken Umut, som havde sin egen opskrift med til seniorklubben i vores film.
Kefirfromage
Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min. Skrab vanillekorn ud af vanillestangen og bland med sukker. Smelt husblassen i vanillesukker og citronsaft og lad det køle af det ca. er 45 grader varmt.
Rør citronblandingen i kefiren, pisk fløde forsigtigt, den skiller nemt på grund af den høje fedtprocent. Vend flødeskummen i kefirblandingen af tre omgange og støb fromagerne i skåle.
Lad kefirfromagen sætte sig på køl et par timer før servering.
Tip! Kefir tilfører en frisk syrlighed til en klassisk citronfromage.
Tørrede marengs
Æggehviderne piskes stive sammen med sukkeret til dette er opløst. Smør massen på en bageplade med bagepapir på og bag ved 100 grader i en alm. ovn i ca. 1 time.
Citroncreme
Riv citronskallen fint og pres derefter saften ud af citronerne. Slå æggeblommerne ud i en glasskål, der kan tåle varmen fra et vandbad. Hæld citronsaft, citronskal, sukker og saltet smør i skålen og rør det sammen. Sæt skålen i vandbad på en gryde med vand, der simrer, og bliv ved med at røre i skålen, indtil cremen bliver tyk. Pynt med lidt citronskal og server.
Kefirfromage med citroncreme og tørrede marengs
“Krebinetter skal bades i smør” Sådan sagde kokken Umut, som lavede sin egen version med panko.