Hyldeblomstmarmelade og saft

8 portioner 1 t. 30 min.

Ingredienser

Hyldeblomstsaft

5 økologiske citroner

40 hyldeblomstskærme plukket tidligt på dagen væk fra trafik, hundetis og fulgleklatter

30 g citronsyre

1 kg økologisk rørsukker

2 l vand

Hyldeblomstmarmelade

2 dele rester fra saftprokduktion

ca. 1 del syltesukker

evt. vand/saft

Tilberedning

Hyldeblomstsaft:

Klip hyldeblomsterne fri fra stilkene og ned i en gryde, fjern undervejs insekter, der måtte være. Plukker man tidligt på dagen, er der dog ikke mange. Blomsterne skal absolut ikke vaskes, da meget af smagen sidder i blomsterstøvet.

Vask citronerne og riv skalllen ned i gryden. Befri citronen for den hvide hinde og kerner. Hak så kødet i mindre stykker og put det og saften i gryden. Drys citronsyre over. Kog vand og rørsukker op og hæld den kogende blanding over resten. Lad henstå i køleskab i 4 dage med låg.

Si saften gennem et kogt klæde og hæld på enten atamon- eller spiritus-skyllede rene flasker eller frys det ned du ikke drikker til skt. Hans.

Hyldeblomstmarmelade: 

Hak resterne fra saftproduktionen og tilsæt ca. halvt så meget syltesukker. Kog det op og smag, om du synes det er tilpas sødt til dig - ellers tilsæt mere sukker. Tilsæt evt. vand eller saft, hvis det bliver for tørt.Kog godt igennem og hæld på atamon- eller spiritus-skyllede glas.

Marmeladen smager skønt til ost.


Ældre indlæg Nyere indlæg