Pimpet Unika Semlor

14 boller  Forberedelse: 1 t. 30 min., tilberedning: 1 t.

Ingredienser

Boller

50 g gær

3 dl Årstidsmælk

125 g Saltet Smør. Kan evt. udskiftes med 65 g ’Pimpet Brunet Smør’.

2 g stødt kardemomme (1 tsk)

7 g salt (1 tsk)

90 g sukker

1 æg

650 g hvedemel (afvent med de sidste 100 g og tilsæt efter behov)

1 æg til pensling

Fyld

300 g marcipan

3 dl Årstidsmælk

300 g Loke

5 dl Uartig Fløde (Fløde 48%)

Evt. resterne af Karamelsten fra Pimpet Brunet Smør

Flormelis

Den svenske fastelavnsbolle, Semlor, taget til nye højder.

Opskriften er en videreudvikling af Unika Semlor, hvor vi har givet den klassiske mandelmasse et twist i form af friskosten Loke. Du kan også pimpe opskriften yderligere med Pimpet Brunet Smør i bollen og Karamelsten i fyldet.

Tilberedning

Boller

  1. Smuldr gær i en røreskål.
  2. Smelt smør i en gryde. Tag det af varmen og tilsæt mælken. Varm op til ca. 37 grader og hæld blandingen over gæren i røreskålen. Rør til gæren er opløst.
  3. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen til den er smidig og blank.
  4. Dæk dejen til med viskestykke og hæv i minimum 1 time eller til dobbelt størrelse.
  5. Kom dejen ud på et melet bord og del den op i 14 lige store stykker. Hvert stykke skal ca. veje 82-84 g.
  6. Rul dejstykkerne op i runde boller og læg dem over på en bageplade med bagepapir. Dæk de opspændte boller til med et viskestykke og hæv i yderligere 60-70 min.
  7. Tænd ovnen på 225 grader.
  8. Pisk ægget let og pensl bollerne. Sørg for at få æg over hele bollen, så bliver de flottest.
  9. Bag bollerne i midten af ovnen i 9,5 min. Lad dem køle af tildækket med viskestykke på rist.

Fyld

  1. Skær toppen af bollen og brug en ske til at få indmaden ud.
  2. Mix mælk og Loke i en foodprocessor, og tilsæt herefter indmaden fra bollerne og til sidst marcipan og smuldr evt. nogle af resterne af Karamelsten fra Pimpet Brunet Smør. Massen må gerne være lidt grov.
  3. Kom marcipanfyldet tilbage i de udhulede boller.
  4. Pisk fløden til flødeskum.
  5. Sprøjt flødeskummet ovenpå marcipanfyldet og sæt brød-toppene tilbage på de fyldte boller.

  6. Afslut med at et par drys flormelis fra en finmasket si.

Nørderier

Hvis du udskifter Saltet Smør med Pimpet Brunet Smør kan du med fordel vende Karamelstensresterne fra den pimpede brunede smør i marcipanfyldet. Det giver både struktur og smag til den færdige semla.

Få opsrift på Pimpet Brunet Smør her.

Få opskrift på den klassiske Unika Semlor her.

Relaterede produkter

Sold out
Sold out
Sold out
Sold out

Ældre indlæg Nyere indlæg