Gnalling
Særpris

Gnalling

Unika Ost Læs mere
  • --80,00 kr
  • Normal pris 80,00 kr

    Kontrasternes ost

    Gnalling er vores første dehydrerede ost. En lille ost med stor smag, der smelter på tungen. Vores ostemester på Troldhede Mejeri pusler om Gnalling. Vi vasker osten flere gange med rødkitkultur. Der bliver holdt skarpt øje med, at rødkitten ikke overtager den særlige gærkultur Geotrichum, som giver Gnalling den fine, sprøde overflade. Efterfølgende får osten ro til at udtørre i et separat rum, og det er i dehydreringen, smagsmagien ganske langsomt opstår. Smagen er intens smør med noter af ananas og passionsfrugt. Med sin faste konsistens er Gnalling mulig at servere i ultratynde skiver, som netop får osten til at smelte på tungen.

    Kongstanke bag osten: Gnalling blev født ved en fejl. Mejeriet var ved at afprøve nye pakkematerialer og glemte nogle oste pakket i pergament. Et åndbart materiale, så fugten kan trænge ud. Ostene dehydrerede. Dehydrering viste sig dermed som metode til at intensivere smag og skabe en ny fast konsistens.

    Ostens navn: Gnalling har fået sit navn på grund af sit beskedne, tørre udseende med et indre, der overrasker med fedme og sødme. En lille gnalling med stor smag.

    Duft

    Dufter lidt som nyristet brød.

    Smag

    Intens smag af smør med noter af ananas og passionsfrugt. Let bitterhed i skorpen. Salt og syrlig.

    Følelse

    Smelter på tungen med en karamelagtig konsistens. Cremet, blød kerne og en hård skorpe.

    Match og nå nye højder

    Udskæringer

    Prøv at skære Gnalling ud i papirtynde skiver med synlig skorpe på ydersiden, så får du et komplet billede af alle de fine smagsnuancer osten gemmer på. Det kan være en god idé at skære osten mens den stadigvæk er kølig. Brug f.eks. en kartoffelskræller eller et mandolinjern til udskæringen.

    Opbevaring

    Opbevar ostene i det medfølgende vokspapir. De dehydrerede oste dog i det pergamentpapir de leveres i eller madpakkepapir. Opbevar fortrinsvis ostene nederst i køleskabet, hvor der normalt er koldest.

    Rækkefølge

    Følg princippet om at starte med de milde oste og afslutte med de mere kraftige oste. Smag efter hvor modne ostene er og placer herefter ostene i en smagsmæssig rækkefølge før servering.

    Temperering

    Ved at lade ostene temperere inden du skal spise dem, så får du en mere nuanceret og koncentreret smags-oplevelse. Tag ostene ud af køleskabet en times tid før de skal spises. Jo hårdere osten er, jo længere tid skal den bruge på at varme op. Når du tempererer ostene, så placér dem under et hårdt opvredet viskestykke, så de ikke tørrer ud.

    Affinage

    Ostene modner over tid så følg deres udvikling og oplev, hvordan tiden påvirker ostenes duft, smag, udseende og konsistens.

    Hvis du vil imponere...

    Gnalling er kontrasternes ost. Hvordan forestiller du dig, at den vil smage og føles, når du skal spise den? Selvom osten er fast, så smelter den på tungen og er let i smagen. Gnalling er en af de oste, hvor det vi forventer og det vi oplever, når vi smager ikke altid stemmer overens. Match Gnalling med øl der har sødme, fylde, frugtighed og en relativ høj alkoholprocent, som f.eks. en belgisk quadrupel. Du kan også servere Gnalling med en frugtvin der har afdæmpet syre og godt med sødme, f.eks. baseret på æbler, pærer eller kvæde.

    "Min drøm er, at vi via samarbejdet med toprestauranter kan skabe en øget interesse for ost, så forbrugere vil drøfte smagsnuancer på gode oste på samme måde, som vi i dag gør det på vin.”

    JOHN GYNTHER
    Ostemand

    Næringsindhold

    Fast hvidskimmelost 70+, 50% fedt. Næringsindhold pr. 100 g.

    Gnalling

    507 kcal
    2092 kJ

    Energi

    50 g

    Fedt

    32 g

    Mættet Fedt

    <0,5 g

    Kulhydrater

    <0,5 g

    Sukker

    14 g

    Protein

    1,8 g

    Salt

    Ingredienser: Mælk, fløde, salt, mælkesyrekultur, osteløbe (mikrobiel), rødkitkultur, hvidskimmelkultur

    Sælges med følgende vægt: ca. 135 g efter dehydrering