Valnøddeolien er lavet på letristede valnødder, for at fremme den dybe, runde smag af ristede nødder. Olien er fremstillet på en fransk gammel mølle i Saumur i Loire-dalen. Olien har en ren smag og duft af valnødder og gør det muligt at tilføre valnøddesmagen uden den sprøde konsistens fra de ristede nødder. Det efterlader plads til eksempelvis knækbrød eller et andet sprødt underlagt.
Hæld olien ud over ostenes skæreflade eller server den i små skåle, som ostene dyppes direkte i. Vi er særligt begejstrede for olien sammen med både fastoste som Havgus 8 og 12 og cremet, aromatisk kitost som Rød Løber.