Kry
Særpris

Kry

Unika Ost Læs mere
  • --86,00 kr
  • Normal pris 86,00 kr

    Født af den rå natur

    Dygtige danske kokke havde længe efterspurgt en dansk råmælksost, og derfor skabte vi Kry. En ost på upasteuriseret mælk fra én besætning på Sundgaard ved Holstebro udvalgt på grund af sin mælkekvalitet. Fordi mælken ikke bliver pasteuriseret, kan vi bevare de naturlige enzymer og de naturligt forekommende bakterier. Disse fremmer ostemodningen og giver en særlig smagsmæssig kompleksitet. Fremstillingen af fast råmælksost er et krævende håndværk, der fordrer stor tålmodighed og viden. Det tog fire års udvikling af et råmælksprogram at fremstille dansk råmælksost. Råmælksosten Kry fremstilles på Tistrup Mejeri, hvorefter vi passer og modner den i 28 uger på Affinage Center Unika, som ligger i forlængelse af mejeriet.

    Kongstanke bag osten: Ønsket om at fremstille en ost på rå mælk, fordi vi dermed værner om mælkens naturlige egenskaber og lader dens særlige smag komme til udtryk i den færdige ost.

    Ostens navn: Kry er inspireret af den franske betegnelse for upasteuriseret mælk lait cru. At være Kry betyder samtidig at være selvsikker og lidt kæphøj.

    Duft

    Dufter af nyristet brød, stald, hø, kartoffelkælder og kærnemælk.

    Smag

    Smagen udvikler sig i munden. Lethed i aromaer og samtidig en intens og krydret smag med milde noter af stald. Honningmelon og fede nødder.

    Følelse

    Giver en let prikken på tungen. Osten føles kompakt og bliver længe i munden.

    Match og nå nye højder

    Udskæringer

    Skær råmælksosten ud i tynde, trekantede skiver med synlig skorpe på ydersiden.

    Opbevaring

    Opbevar ostene i det medfølgende vokspapir. De dehydrerede oste dog i det pergamentpapir de leveres i eller madpakkepapir. Opbevar fortrinsvis ostene nederst i køleskabet, hvor der normalt er koldest.

    Rækkefølge

    Følg princippet om at starte med de milde oste og afslutte med de mere kraftige oste. Smag efter hvor modne ostene er og placer herefter ostene i en smagsmæssig rækkefølge før servering.

    Temperering

    Ved at lade ostene temperere inden du skal spise dem, så får du en mere nuanceret og koncentreret smags-oplevelse. Tag ostene ud af køleskabet en times tid før de skal spises. Jo hårdere osten er, jo længere tid skal den bruge på at varme op. Når du tempererer ostene, så placér dem under et hårdt opvredet viskestykke, så de ikke tørrer ud.

    Affinage

    Ostene modner over tid så følg deres udvikling og oplev, hvordan tiden påvirker ostenes duft, smag, udseende og konsistens.

    Vidste du at...

    ...der er forskel på kernen og kanten af Økologisk Kry. Både i smag og duft. Smag på skorpen og få en intens smagsoplevelse. Smag Kry sammen med friske, sprøde vine som f.eks. en Fransk Gewurtztraminer eller gå efter en tør hvidvin med dybere kompleksitet, gerne med noter af tør sherry.

    "Min drøm er, at vi via samarbejdet med toprestauranter kan skabe en øget interesse for ost, så forbrugere vil drøfte smagsnuancer på gode oste på samme måde, som vi i dag gør det på vin.”

    JOHN GYNTHER
    Ostemand

    Næringsindhold

    Dansk råmælksost 36% fedt. Næringsindhold pr. 100 g.

    Økologisk Kry

    438 kcal
    1815 kJ

    Energi

    36 g

    Fedt

    23 g

    Mættet Fedt

    <0,5 g

    Kulhydrater

    <0,5 g

    Sukker

    27 g

    Protein

    1,7 g

    Salt

    Ingredienser: Økologisk upasteuriseret mælk, salt, osteløbe, mælkesyrekultur