En grüner veltliner fra Wachrein, Østrig. Vinen er til den fyldige side, hvor dybde og substans i smag går hånd i hånd med fin mineralitet og duft af gule æbler og citrus.
Grüner Veltliner er et forfriskende match til ost. Den udmærker sig ved at være et eminent match til især faste oste og hvidskimmel og er derved et oplagt valg til et ostebord i den mildere ende. Dens friskhed giver også en behagelig kontrast til ostenes intensitet og fylde.