

Kirsebærnektar
Intens og sødmefuld nektar lavet af danske Stevnskirsebær fra Frederiksdals egne plantager
Stevnskirsebæret er internationalt anerkendt på grund af sit høje indhold af syre og sukker. Det er noget af det, der gør det til et oplagt valg – både når der skal laves saft eller når mosten får lov til at gøre videre til kirsebærvin.
Kirsebærnektar er et læskende valg til især blå og faste oste, hvor sødme og syrlighed giver et delikat modspil til ostene.
Kirsebærnektaren er blandet med 7% økologisk sukker og 40% vand for at få den helt rigtige intensitet. Certificeret økologisk. Drikkes afkølet og kan holde sig på køl 4 uger efter åbning.