Denne aften er dedikeret til at udfolde frugtvinenes verden, når de sættes i stævne med ost. Du vil møde frugtvine af forskellig karakter; f.eks. med og uden bobler, lette og friske samt tunge og søde.
Vi byder velkommen med sæsonens snack og et glas bobler. Herefter smager vi på sammensætninger af ost og frugtvin, der både komplimenterer og udfordrer hinanden. Frugtvinene vil være fra nogle af de bedste danske producenter: Cold Hand Winery, Frederiksdal samt Andersen Winery. Vi serverer brød og vores Saltet smør til smagningen.
Du kan forvente en eksklusiv osteoplevelse i intime rammer omkring langbordet i vores butik i latinerkvarteret i Aarhus, Klostergade 20, 8000 Aarhus C.