OST & BOBLER: EN SUBLIM SAMMENSÆTNING
Forbered dig på en unik smagsoplevelse, hvor vores unikke oste møder boblernes sprudlende verden. Vores oste, skabt med passion og håndværk, bliver denne aften sat i spil med nøje udvalgte boblende drikkevarer, der forstærker og fremhæver ostens nuancer.
Vi byder velkommen med vores signatursnack og et glas champagne. Herefter vil vi præsentere et udvalg af vores oste, hver især parret med en boblende drik, der komplementerer og løfter smagen til nye højder.
Brød og passende garniture vil blive serveret til.
Du kan forvente en eksklusiv osteoplevelse omkring langbordet i de stemningsfyldte lokaler i kælderen hos Bistro RK, hvor smagningen afholdes. Bistro RK er beliggende på Nørrebrogade 160, 2200 København N, i gåafstand fra Nørrebros Runddel Metro station.
Man skal via trapper til lokalet.
Ostesmagningen begynder kl. 19:00 og vi åbner dørene kl. 18:50.
De udvalgte oste kan komme fra hele vores sortiment, inklusive ged, rødkit og blåskimmel. Vi gør opmærksom på, at vi desværre ikke tager hensyn til individuelle præferencer.