Mille-feuille med Måneskær

Undgå at skærmen slukker

4 portioner Forberedelsestid: 5 t., Tilberedningstid: 30 min.

Ingredienser

Marmeladegelé

100 g Tomatmarmelade
1 blad husblas

Mille-feuille med Måneskær

100 g sukker
100 g vand
3-4 ark filodej
400 g Måneskær

Servér en ostedessert med tynde, sprøde lag filodej og cremet, mild blåskimmelost. Alle elementer kan nemt forberedes i god tid, så retten kun lige skal samles inden servering.

Tilberedning

Marmeladegelé

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand.
  2. Varm langsomt marmeladen op ved mellem varme i en lille gryde.
  3. Klem vandet ud af husblassen og tilføj til den varme marmelade. Rør godt rundt for at undgå klumper af husblas.
  4. Hæld massen ud på bagepapir og smør den tyndt ud. Sæt marmeladen på køl i 4-5 timer eller til det stivner.

Mille-feuille med Måneskær

  1. Tænd ovnen på 200 grader. Undgå at bruge varmluft, da filodejen så vil blæse rundt i ovnen.
  2. Kog sukker og vand op, til sukkeret er smeltet.
  3. Pensl arkene af filodej med sukkervandet.
  4. Bag filodejen i 7-10 minutter eller til arkene er gyldne.
  5. Skær filodejen ud i passende stykker.

Anretning

  1. Skær den afkølende marmelade ud i nogenlunde samme størrelse som stykkerne af filodej.
  2. Skær tynde skiver af Måneskær med en lille urtekniv. Det er nemmest, hvis osten er helt kold.
  3. Læg osten og filodejen i lag. Læg et indlæg af marmelade i midten samt på toppen.

Tip fra kokken:

Prøv også at erstatte marmeladegeléen med eksempelvis friske bær eller tynde skiver af pære. Anret med hasselnødder og lidt honning på toppen.


Ældre indlæg Nyere indlæg