Tapas er navnet på en måde at spise på, der i dag har udviklet sig en del fra den oprindelige betydning af ordet. Tapas stammer fra Spanien og er afledt af det spanske verbum “tapar”, som betyder "at dække”. Historien går på, at de små retter, som dengang kunne være brød, skinke eller ost, først blev brugt som låg på sherryglas i Andalusien for at holde insekterne væk mellem de tavernes-besøgendes slurke. Siden da er tapas vokset til et globalt fænomen, der spænder over flere forskellige madkulturer og gastronomiske traditioner.
Tapas er i sin enkelthed små retter, der både kan tjene som appetitvækkere eller sammensættes til ét stort måltid. Et typisk tapasbord kan bestå af en lækker vifte af oliven, oste, chorizo, friskt brød og små retter.
Fordelene ved tapas er mange. For det første er det en fantastisk nem måde at servere et lækkert og indbydende måltid på, uden at bruge flere timer i køkkenet Desuden er tapas for alle. Uanset om du har gæster med særlige smagspræferencer, er der rig mulighed for at tilføje noget til enhver smag.
Tapas kan gøres simpelt eller så komplekst, som du ønsker. Du kan begynde med en basis af forskelligt skiveskåret kød, som chorizo, serrano, prosciutto eller mortadella, nogle lækre oste fra Arla Unika, aioli, hummus og oliven, og herefter bygge videre med delikate småretter og andet godbidder efter eget ønske.