Hallands Himmel
Særpris

Hallands Himmel

Vild umami

Hallands Himmel er en dehydreret, blåskimmelost med skimmel både i det indre og på det ydre. Osten fremstilles på Kvibille Mejeri med termofile kulturer for at skabe det bedste afsæt for udvikling af umami. Osten er modnet ved høj fugtighed og temperatur, som danner frodige rammer for udvikling af blåskimmelkulturen. Her får skimlen lov til at udvikle sig gennem hele modningsperioden på 5 måneder. Osten er fast og smelter samtidig i munden. Den har en vild umami og en salt og ren ostesmag.

Kongstanke bag osten: Udforske ekstrem dybdemodning til at udvikle vild umami.

Ostens navn: Vi fremstiller Hallands Himmel på Kvibille Mejeri, som ligger i Halland, Sverige. Himlen refererer til farven på blåskimlen og en følelse af at komme i umamihimlen.

Duft

Champignon, skovbund, tørret græs.

Smag

Smag: Dyb umami, salt, let bitterhed fra skorpen og blød skimmel.

Følelse

Fast, ensartet konsistens og knaser let omkring skimmelen.

Match og nå nye højder

Sold out

Sold out

Sold out

Sold out

Udskæringer

Lav et tværsnit og skær osten i lagkagestykker med synlig skorpe. For et ekstra flot snit gennem osten, kan du se efter de små ’huller’ eller indstikninger, der er i ostens overflade. Ved et snit gennem indstikningerne vil du tydeligt kunne se blåskimmelen træde frem i osten. Skorpen kan spises.

Opbevaring

Opbevar ostene i det medfølgende vokspapir. De dehydrerede oste dog i det pergamentpapir de leveres i eller madpakkepapir. Opbevar fortrinsvis ostene nederst i køleskabet, hvor der normalt er koldest.

Rækkefølge

Følg princippet om at starte med de milde oste og afslutte med de mere kraftige oste. Smag efter hvor modne ostene er og placer herefter ostene i en smagsmæssig rækkefølge før servering.

Temperering

Ved at lade ostene temperere inden du skal spise dem, så får du en mere nuanceret og koncentreret smags-oplevelse. Tag ostene ud af køleskabet en times tid før de skal spises. Jo hårdere osten er, jo længere tid skal den bruge på at varme op. Når du tempererer ostene, så placér dem under et hårdt opvredet viskestykke, så de ikke tørrer ud.

Affinage

Ostene modner over tid så følg deres udvikling og oplev, hvordan tiden påvirker ostenes duft, smag, udseende og konsistens.

"Min drøm er, at vi via samarbejdet med toprestauranter kan skabe en øget interesse for ost, så forbrugere vil drøfte smagsnuancer på gode oste på samme måde, som vi i dag gør det på vin.”

JOHN GYNTHER
Ostemand

Fast blåskimmelost 60+, 36% fedt.

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi

448 Kcal/1851 Kj

Fedt

42 g

- heraf mættede fedtsyrer

23 g

Kulhydrat

<0,5 g

- heraf sukkerarter

<0,5 g

Protein

18 g

Salt

3 g

Ingredienser: Mælk, salt, mælkesyrekultur, osteløbe, skimmelkultur