Kovending
Særpris

Kovending

  • --60,00 kr
  • Normal pris 60,00 kr

    Nye skimmeltraditioner

    Kovending fra Gjesing Mejeri er et særsyn af en blåskimmelost, hvor der er vendt op og ned på traditionen. Normalt når man laver blåskimmeloste, får skimmelen lov til at vokse frem inde i osten, mens dens ydre bliver vasket i saltvand for at hæmme væksten af skimmel uden på osten. Med Kovending er det lige omvendt. Osten er påført blåskimmel, som får lov til at vokse frem uden på osten. Sådan får osten sine smukke, blåsorte nuancer, mens dens indre forbliver hvidt. Skimmelkulturen bidrager med smag og tekstur til ostens ydre og giver den en balanceret bitterhed. Bitterheden fungerer som modspil til ostens cremede og løbende kerne.

    Kongstanke bag osten: Ved at nyfortolke blåskimmel og vende op og ned på traditionerne, med blåskimmel uden på osten og et hvidt, flydende indre, får vi Kovending.

    Ostens navn: Vi lavede en Kovending, da vi gik imod traditionen om at lade blåskimmelen modne osten indefra, men i stedet tilførte den ostens ydre.

    Duft

    Skovbund og svampet blåskimmel.

    Smag

    En let bitterhed fra skorpen.

    Følelse

    Cremet kerne med kontraster fra den faste skorpe.

    Match og nå nye højder

    Sold out

    Sold out

    Sold out

    Sold out

    Udskæringer

    Skær Kovending ud i passende små lagkagestykker. Skorpen spises med for at opleve kontrasterne i smag og tekstur mellem ostens kerne og skorpe.

    Opbevaring

    Opbevar ostene i det medfølgende vokspapir. De dehydrerede oste dog i det pergamentpapir de leveres i eller madpakkepapir. Opbevar fortrinsvis ostene nederst i køleskabet, hvor der normalt er koldest.

    Rækkefølge

    Følg princippet om at starte med de milde oste og afslutte med de mere kraftige oste. Smag efter hvor modne ostene er og placer herefter ostene i en smagsmæssig rækkefølge før servering.

    Temperering

    Ved at lade ostene temperere inden du skal spise dem, så får du en mere nuanceret og koncentreret smags-oplevelse. Tag ostene ud af køleskabet en times tid før de skal spises. Jo hårdere osten er, jo længere tid skal den bruge på at varme op. Når du tempererer ostene, så placér dem under et hårdt opvredet viskestykke, så de ikke tørrer ud.

    Affinage

    Ostene modner over tid så følg deres udvikling og oplev, hvordan tiden påvirker ostenes duft, smag, udseende og konsistens.

    "Min drøm er, at vi via samarbejdet med toprestauranter kan skabe en øget interesse for ost, så forbrugere vil drøfte smagsnuancer på gode oste på samme måde, som vi i dag gør det på vin.”

    JOHN GYNTER
    Ostemand

    Næringsindhold

    Blåskimmelost. Næringsværdier pr. 100g.

    Kovending

    394 kcal
    1628 kJ

    Energi

    38 g

    Fedt

    24 g

    Mættet Fedt

    <0,5 g

    Kulhydrater

    <0,5 g

    Sukker

    13 g

    Protein

    1,4 g

    Salt

    Ingredienser: Økologisk mælk, salt, mælkesyrekultur, osteløbe(mikrobiel), skimmelkultur