Månedens ostebord består af 4 oste fra både Arla Unika og Unika X. Det indeholder en kombination af faste og bløde oste, gule oste og skimmeloste. Vi sammensætter ostene med garniturer og en matchende drikkevare. Alt sammen for at tage oplevelsen til nye højder.
Oktober måneds ostebord består af Rød Løber, Den Hvide Dame, Hyrden, samt Sort Himmel fra vores Unika-X sortiment. Sort Himmel fra Gjesing Mejeri er en dehydreret blåskimmelost med 10% fåremælk. Osten har fået sit navn efter sit rustikke ydre, der kan ligne optræk til et uvejr på efterårshimlen. Sort himmel er desuden et begreb, der varsler om forandring – akkurat som sæsonens skiften, der ofte for alvor kan mærkes i oktober. De første fem uger modner vi Sort Himmel ved højere luftfugtighed og temperatur. Modningen decelereres ved dehydrering på et køligt ostelager, hvor osten taber omkring en femtedel af sit vandindhold og får en fast konsistens. På trods af sit kraftfulde udseende har Sort Himmel en frisk og frugtig lethed i smagsnuancerne.
Som tilbehør denne måned har vi udvalgt Blommer i Marc de Cava, samt vores ristede og saltede mandler.
Månedens drikkevarematch består af 1 flaske Nostranu Cannonau di Sardegna (750ml) fra det solrige Sardinien. Denne mediumfyldige Cannonau-vin er en sand fornøjelse for ganen med sin frugtrige smag og noter af kirsebær og brombær.
Månedens ostebord i Oktober består af:
- Sort Himmel, 200g
- Hyrden, 150g
- Den Hvide Dame, 200g
- Rød løber, 150g
- Blommer i Marc de Cava, 180g
- Ristede & saltede mandler, 100g
- 1 flaske Nostranu, 750ml (tilkøb)
Vi gør opmærksom på, at produkterne på billedet er vejledende og ikke afspejler ostebordets eksakte indhold.