Gougères med Kry og honning

Undgå at skærmen slukker

25 stykker  1 t. 10 min.

Ingredienser

Gougéres

83 g hvedemel
Et nip salt
36 g. Unika Saltet Smør
2 æg
40 g revet Kry
115 g vand

Fyld

100 g Kry
100 g Arla Unika Fløde 48%
2 æggeblommer
150 g rapsolie
Salt
Eddike, gerne sherry-eddie

Topping

50 g fintrevet Kry
Flydende honning

Tilberedning

Gougéres

  1. Forvarm ovnen til 200 °C.
  2. Bring vand og smør i kog i en gryde. Tilsæt mel og salt under omrøring med f.eks. en spatel. Rør kraftigt, indtil dejen dufter af ristet brød og slipper fra grydens kanter.
  3. Tag gryden af varmen og rør kraftigt et æg ad gangen i dejen. Afslut med den revne ost (gem 10g ost til at toppe med efter sprøjtning).
  4.  Læg dejen i en sprøjtepose. Sprøjt kugler med en diameter på cirka 3 cm på en bageplade med bagepapir.
    Top med revet Kry-ost. Bag i ovnen i ca. 20 minutter, eller indtil de får en gylden farve.

Kry-creme

  1. Riv ost på et rivejern, og læg det i en blenderkande.
  2.  Kog fløden op og hæld den over osten. Bland indtil osten smelter.
  3. Blend oste- og flødeblandingen med æggeblommerne, og tilsæt olien under konstant mixning. Tilsæt salt og eddike efter smag. Læg cremen i en sprøjtepose.

Inden servering

  1. Lav et lille hul i hver gougère og fyld med Kry-creme. Jo længere tilbage du trykker på sprøjteposen, desto mere ostecreme kan der være plads til.
  2. Dryp honning over, og drys rigeligt med revet Kry-ost på toppen. Server straks.

Tips fra kokken

Disse kan forberedes ved at lave dejen, sprøjte den ud på en bageplade og fryse dem ned, inden de bages. Inden servering kan de bages direkte fra fryseren i 20 minutter.


Ældre indlæg Nyere indlæg