Sød marengs, syrlige blommer, bitter kaffe og fed fløde forenes i en simpel, men vidunderlig dessert.
Tilberedning
- Skyl blommerne, skær dem i både, drys med sukker og vanilje og bag dem i et ildfast fad ved 150 C (alm. varme) i 15 minutter. Lad dem køle af.
- Smelt de 100 g sukker til mørk karamel i en tykbundet gryde. Tilsæt vandet lige når karamellen begynder at ryge og rør godt rundt mens det bobler. Hæld espressoen i gryden, rør rundt og sluk blusset. Lad kaffesiruppen køle til stuetemperatur og opbevar den på køl indtil brug.
- Pisk æggehvider, sukker og eddike til fast marengs. Vend forsigtigt maizena i marengsen og rør til sidst 3 tsk kaffesirup i. Smør marengsen op i en rund pavlova på bagepapir og sæt den ind i en 150 C (alm. varme) varm ovn, som straks skrues ned til 120 C (alm. varme), og bag den i 1 time og 10 minutter.
- Pisk Uartig Fløde (Fløde 48%), flormelis og vanilje til let skum umiddelbart før servering. Top den afkølede marengs med det bløde skum og de afkølede bagte blommer og server straks.