Kartoffelvafler med Gnalling og syltede rødløg

Undgå at skærmen slukker

4 stk. Forberedelsestid: 30 min., Tilberedningstid: 30 min.

Ingredienser

Kartoffelvafler

750 g kartofler
50 g Saltet Smør
En håndfuld frisk timian eller anden krydderurt
1,5 tsk salt
Peber

Syltede rødløg

1 dl rørsukker
1 dl æblecidereddike
2 store rødløg
10 hele peberkorn
2 laurbærblade

Til servering

Servér de sprøde kartoffelvafler i mindre stykker som snack med Gnalling og syltede rødløg, eller skru op for fyldet og spis dem til frokost eller som let aftensmad.

Tilberedning

Vafler

  1. Brun smørret i en gryde: Smelt smørret ved middel varme, og rør rundt, når smørret begynder at bruse. Hold øje med smørret og rør fortsat rundt, til smørret begynder at dufte lidt af karamel og bliver mørkere i farven. Tag smørret af varmen og hæld det eventuelt gennem et klæde.
  2. Skræl kartoflerne og riv dem groft.
  3. Vend kartoflerne sammen med det brunede smør, krydderurter, salt og peber.
  4. Varm et vaffeljern godt op. Hvis du bruger et belgisk vaffeljern, kom da 1/4 af kartoffelblandingen i vaffeljernet og fordel dejen helt ud til kanten. Kartoflerne kan godt væske lidt i skålen – denne væske skal ikke med i vaffeljernet.
  5. Pres vaffeljernet sammen og bag kartoffelvaflen i 5-7 min. ved jævn til kraftig varme.
  6. Lad vaflerne køle af på en rist, så de ikke bliver bløde.

Syltede rødløg

  1. Skær rødløgene tyndt og kom dem i et skoldet glas sammen med peberkorn og laurbærblade.
  2. Varm sukker og eddike op i en gryde og hæld over løgene.
  3. Sæt glasset på køl i minimum 1 døgn. 

Ved servering

  1. Anret de sprøde, lune kartoffelvafler med tynde flager af Gnalling – brug gerne et rivejern eller et mandolinjern.
  2. Top med syltede rødløg og lidt frisk timian.

Tip fra kokken

Bag vaflerne på forhånd og lun dem 5 minutter i ovnen før servering, så de bliver sprøde.


Ældre indlæg Nyere indlæg