Pizza med Gammel Knas Creme og kartoffel

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

Pizzadej

2 pizzabunde Forberedelsestid: minimum 24 timer, Tilberedningstid 30 min.

153 g durum

153 g Tipo 00

8 g fint salt

50 g surdej

4 g rapsolie

200 g lunkent vand

Pizza med Gammel Knas Creme og kartoffel

2 pizzaer Forberedelsestid: 30 min., Tilberedningstid 10 min.

1 portion af den "næsten perfekte" pizzadej

200 g aspargeskartofler

150 g Gammel Knas Creme

1 kvist rosmarin

2 spsk. Brunet smør

Salt og peber

Pizza med Gammel Knas Creme og kartofler er en syndig version af den klassiske hvide kartoffelpizza med mascarpone. Denne udgave har mere dybde og kant fra osten og en indbydende duft af rosmarin.  

Tilberedning

Pizzadej

  1. Vand og surdej røres sammen og tilsættes de resterende ingredienser for derefter at hvile i 10 minutter.
  2. Dejen æltes derefter til en homogen masse og deles i to lige store stykker.
  3. De to dejstykker formes til kugler og hæves tildækket på køl i minimum 24 timer og gerne 72 timer.

Pizza med Gammel Knas Creme og kartoffel

En af hemmelighederne bag en god, sprød pizzabund er høj varme. Det kan du opnå ved at bage pizzaerne på en bagesten. Har du ikke en bagesten får du stadigvæk lækre og syndige pizzaer ved at bage på en bageplade.

  1. Ovnen tændes på maksimum varme og en bagesten placeres i bunden.
  2. Kartoflerne skæres ud i 1-2 millimeter tynde skiver.
  3. Smør og rosmarin varmes op på en pande og de tynde kartoffelskiver tilsættes og steges ved svag varme til de næsten er møre. Krydres med salt og peber.
  4. Pizzadejen formes, smøres med Gammel Knas Creme og halvdelen af kartoffelskiverne fordeles jævnt udover pizzabunden.
  5. Bag den på bagestenen i små 10 minutter til den er sprød og har fået farve.
  6. Drys med ekstra sort peber.

Relaterede produkter

Sold out
Sold out
Sold out

Ældre indlæg Nyere indlæg