10 portioner ● Forberedelse 90 min + tilberedning 1-1,5 t
Ingredienser
2,3 liter Årstidsmælk
25 g majsstivelse
20 g løbe
5 æg
250 g sukker
500 g Loke
100 g mandler
1 stk. Bitter mandel, fint revet
5 dl Uartig Fløde (Fløde 48%)
Til servering
Syltetøj og Uartig Fløde (Fløde 48%)
Du behøver også
Osteklæde (kan erstattes med tyndt viskestykke)
Rivejern
Springform på 30x30x6 cm
Den bagte ostekage er en klassisk svensk dessert, der før i tiden blev lavet til større arrangementer og var særligt udbredt på landet. Ostekagen udmærker sig ved at være lavet med friske ostekorn. Resultatet er en smagfuld kage i den mindre søde ende. Server den klassiske svenske ostekage lun med syltetøj og flødeskum til.
I vores version af den svenske ostekage har vi hentet inspiration fra Småland med tilsætning af både bitre og søde mandler for en sprød tekstur i kagen. For at intensivere smagen af ostekagen laver vi den også med friskosten Loke, som giver ekstra dybde og syrlighed til kagen.
Fremgangsmåde
- Varm forsigtigt mælken op til 35°C.
- Tilsæt løbe og majsstivelse under omrøring.
- Varm mælkeblandingen op til 37°C og tag den af varmen.
- Lad mælkeblandingen trække i 10 minutter indtil vallen har separeret og ostemassen har en grødlignende konsistens.
- Rør et par gange i massen med piskeriset for at bryde ostemassen i mindre bider.
- Hæld det hele igennem osteklædet og lad det dryppe af i 1 time. Gerne lidt længere.
- Sæt ovnen på 175°C.
- Pisk æg, sukker og Loke til en jævn masse.
- Hak de smuttede søde mandler og riv den smuttede bittermandel fint. Tilsæt mandlerne til æggemassen.
- Vend oste- og æggemassen sammen.
- Pisk fløden let og vend den i massen.
- Hæld op i en smurt form og bag i 1½ time eller til kagen er færdig.
- Server med syltetøj og letpisket fløde.
Kan løbe erstattes med andre syrekilder?
Det korte svar er nej.
Friskosten skal laves med løbe og ikke med andre syrekilder som f.eks. citronsaft eller eddike. Når man bruger løbe 'smelter' proteinet og binder vand, hvormed konsistensen af ostekagen bliver ensartet. Løbe kan købes i specialforretninger og forhandles i flere online butikker.
Erstattes løben med f.eks. citronsaft/eddike resulterer det i en skilt ostekage, der er mere tør og hvor fedt og vand løber fra, mens kagen får en grynet konsistens.