Tilberedning
- Kom eddike, sukker, vand, citronskal og krydderier i en gryde og lad det koge op. Sæt det til side, og lad det køle af.
- Skær enderne af glaskålen, og skær den tyndt på en skæremaskine eller et mandolinjern. Stans dem ud i ønsket størrelse og læg dem i den afkølede lage.
Fyld
- Bland Loke og finthakket jalapeño i en skål for at lave fyldet. Smag til med salt, peber, olivenolie og revet citronskal. Kom blandingen i en sprøjtepose.
- Tag glaskålen op af lagen, og tør dem af med papir. Sprøjt en kugle af fyldet på den syltede glaskål, ca. 1 cm i diameter. Fold kanterne ind, så der dannes tre folder, og brug fyldet som "lim".
- Server!
Tips fra kokken
De fyldte glaskåls-snacks kan bruges som tilbehør til bagt fisk eller i en gazpachosuppe om sommeren.