Unika Semlor

14 boller  Forberedelse: 1 t. 30 min., tilberedning: 1 t.

Ingredienser

Boller

50 g gær

3 dl Årstidsmælk

125 g Saltet Smør

2 g stødt kardemomme (1 tsk)

7 g salt (1 tsk)

90 g sukker

1 æg

580 g hvedemel

1 æg til pensling

Fyld

300 g marcipan

6 dl Årstidsmælk

5 dl Uartig Fløde (Fløde 48%)

Flormelis

Semla er navnet på den klassiske svenske fastelavnsbolle. I modsætning til den danske fastelavnsbolle er der kardemomme i bolledejen til semla og selve bollen er mere luftig og let. Når man serverer sine semlor tager man indmaden ud af bollen, blander det med sødmælk og marcipan, som herefter bliver genforenet med bollen, der slutteligt toppes med rigeligt flødeskum og flormelis.

Traditionelt bliver semlor serveret som en ’hetvägg’; i en dyb tallerken med lun mælk.

Tilberedning

Boller
  1. Smuldr gær i en røreskål.
  2. Smelt smør i en gryde. Tag det af varmen og tilsæt mælken. Varm op til ca. 37 grader og hæld blandingen over gæren i røreskålen. Rør til gæren er opløst.
  3. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen til den er smidig og blank.
  4. Dæk dejen til med viskestykke og hæv i minimum 1 time eller til dobbelt størrelse.
  5. Kom dejen ud på et melet bord og del den op i 14 lige store stykker. Hvert stykke skal ca. veje 82-84 g.
  6. Rul dejstykkerne op i runde boller og læg dem over på en bageplade med bagepapir. Dæk de opspændte boller til med et viskestykke og hæv i yderligere 60-70 min.
  7. Tænd ovnen på 225 grader.
  8. Pisk ægget let og pensl bollerne. Sørg for at få æg over hele bollen, så bliver de flottest.
  9. Bag bollerne i midten af ovnen i 9,5 min. Lad dem køle af tildækket med viskestykke på rist.
Fyld
  1. Skær toppen af bollen og brug en ske til at få indmaden ud.
  2. Blend indmad, mælk og marcipan i en foodprocessor.
  3. Kom marcipanfyldet tilbage i de udhulede boller.
  4. Pisk fløden til flødeskum.
  5. Sprøjt flødeskummet ovenpå marcipanfyldet og sæt brød-toppene tilbage på de fyldte boller.
  6. Afslut med at et par drys flormelis i en finmasket si.

Nørderier

Lav en mere potent udgave, ved at smage fyldet til med spiritus, f.eks. Cointreau eller Amaretto. Du kan også kaste dig ud i den mere eksperimenterende udgave af den svenske fastelavnsbolle; Pimpet Unika Semla.

Få opskrift på Pimpet Unika Semla her.

Relaterede produkter

Sold out
Sold out
Sold out

Ældre indlæg Nyere indlæg