Vermouth er en aromatiseret hedvin, som typisk er tilsat forskellige smagsgivere i form af fx. urter, blomster og krydderier.
Bordiga familien har produceret vermouth siden 1888, og det foregår i Piemonte, for foden af de italienske alper. På disse kanter vokser der vilde blomster og urter, som bliver håndplukket og anvendt til at producere denne fantastiske hvide vermouth med 18 % alkohol. Den har smagsnoter af citrus og urter samt en let bitterhed. Drik den gerne afkølet med masser af is eller anvend den i en cocktail.
Bordiga Bianco passer godt til oste, fordi den matcher med både faste oste, modne rødkitoste, hvidskimmel- og blåskimmelost.