Havgus 12 med noter af karamel og brunet smør
I anledning af påsken tilbyder vi et begrænset antal af Påskeægget Havgus 12. Her får du et stykke på minimum 750gr af vores økologisk fastost med noter af karamel og brunet smør fra Tistrup Mejeri. Her har vi en helt speciel mælkesyrekultur, der er holdt i live ved daglig podning siden 1943. Mælkesyrekulturen supplerer vi med Lactobacillus Helveticus.
Netop den kombination giver Havgus 12 sin ideelle start på 12 måneders modning. Vi passer og modner osten i sit eget rum på Affinage Center Unika, der ligger i forlængelse af mejeriet. Her dehydreres osten langsomt. Under modningen dannes de knasende proteinkrystaller og Havgus 12 får sin faste struktur, særlige smag og fylde.
Brug Havgus 12 som årets påskeæg til osteelskeren – eller nyd den til årets påskefrokoster.
Kongstanke bag osten: Med udgangspunkt i det ny nordiske køkken var kongstanken at fremstille en dansk terroir-ost på mælk fra besætninger, som har græsset ved Vadehavet, hvor havgusen trækker salt fra havet ind over markerne. I dag ved vi, at det primært er kombinationen af mælkesyrekulturer og særligt Havgus 12' pasning og modning på Affinage Center Unika, der skaber ostens unikke smag.
Ostens navn: Havgus 12 har fået sit navn fra den oprindelige tanke om at udvikle en terroir-ost fra Vadehavet. Tallet 12 angiver det antal måneder, osten er modnet.