6 portioner ● Forberedelsestid: 30 min., Tilberedningstid: 30 min.
Ingredienser
Vafler
125 g Saltet Smør
2 æg
15 g sukker
250 g Årstidsmælk
250 g hvedemel
1 tsk bagepulver (5 g)
45 g Karamelsten, fintrevet
150 g Uartig Fløde (Fløde 48%)
Vafler med masser af umami, som gør sig godt både som madvaffel og som sød servering med flødeskum og blommesyltetøj.
Tilberedning
- Smelt smørret og lad det brune ved lav varme, det tager ca. 10 minutter.
- Rør æg, sukker og Årstidsmælk sammen. Sigt mel og bagepulver sammen. Hæld mælkeblandingen i melet lidt ad gangen og rør massen homogen.
- Tilsæt den fintrevne Karamelsten til det brunede smør og lad det smelte sammen i et par minutter. Tilsæt Uartig Fløde (Fløde 48%) til smørret og rør så smørblandingen i melblandingen.
- Bag vaflerne i et vaffeljern og server med letpisket Uartig Fløde (Fløde 48%) og blommesyltetøj.
Fif fra kokken
Vaflerne kan gemmes lufttæt på køl eller frost og lunes kort før servering.