Månedens ostebord består af 4 oste fra både Arla Unika og Unika X. Det indeholder en kombination af faste og bløde oste, gule oste og skimmeloste. Vi sammensætter ostene med garniturer og en matchende drikkevare. Alt sammen for at tage oplevelsen til nye højder.
August måneds ostebord kan tages med på picnic i det blå, nydes efter det store krebsegilde, eller i gode venners lag. Ostebordet byder på Gnalling, Gammel Knas Creme, Høgelundgaard 8, samt Havgus 24. Sidstnævnte er fra vores Unika-X sortiment, der ellers kun sælges til toprestauranter. Havgus 24 er en fast ost, som modnes i 24 måneder. Mælkesyrekulturen supplerer vi med Lactobacillus Helveticus. Netop den kombination giver Havgus sin ideelle start på 24 måneders modning. Under modningen dannes de knasende proteinkrystaller, og Havgus 24 får sin faste struktur, særlige smag og fylde. Jo længere modning. Jo mere intens.
Som tilbehør denne måned har vi udvalgt vores egen Kvædebrød m. valnødder og sprøde knækbrød fra svenske Olof Viktors.
Månedens drikkevarematch består af 1 flaske Muzic Pinot Grigio (750ml). Denne Pinot Grigio byder på en skøn lys farve og har en god intens duft med florale noter. Vinen er tør med behagelig bitterhed som balancerer godt med alkoholen og vinens syre.
Månedens ostebord i August består af:
- Havgus 24, 250g
- Høgelundgaard 8, 150g
- Gammel Knas Creme, 270g
- Gnalling, 135g
- Kvædebrød m. valnødder, 200g
- Knækbrød, 170g
- 1 flaske Muzic Pinot Grigio, 750ml
Vi gør opmærksom på, at produkterne på billedet er vejledende og ikke afspejler ostebordets eksakte indhold.





