Hjemmelevering 79,-
Øl & vin
Beklager, der er ingen produkter i denne samling.
Hjemmelevering 79,-
Fri fragt over 599,-
Valgfri levering tirs-fre
Leveres nedkølet
Beklager, der er ingen produkter i denne samling.
Hos Arla Unika kan du finde et bredt sortiment af drikkevarer, der passer til ostebordet. Vi har nøje udvalgt vores sortiment af vin, øl og spiritus. Vi smagsbedømmer løbende vores oste med nye og eksisterende drikkevarer og synes, at der er mange spændende matches, som er værd at udforske.
Øllet har en forfriskende karbonering, humlebitterhed og alkohol, der giver et godt modspil til ostens fedme. Øl har mange forskellige smagsnuancer og kan derfor matches med mange forskellige oste og give en ekstra dimension til smagsoplevelsen.
Faste oste kan man forsøge at matche med øl med masser af frugtighed fra humle eller gær, for eksempel Saison Dupont eller en pilsner som Vinohradsky Pivovar 11. De bløde hvidskimmeloste kan med fordel matches med øl med meget karbonering og syre, prøv for eksempel Duchesse de Bourgogne sammen med Den Hvide Dame. Alternativt er den frugtige og let tørre øl, Orval, et eminent match til den fede og cremede ost. Blåskimmeloste kan godt bære en mere kraftig øl. Prøv gerne Porter Porter med en moden blåskimmelost som Høgelundgaard 12.
Vi har samlet en håndfuld øl, som vi synes er sublime matches til vores oste. Udforsk udvalget her. Se de specifikke anbefalinger inde på produktets detaljeside, eller læs mere om øl til ostebordet her.
Det kan være en kunst at parre de to klassikere vin og ost. De franske traditioner peger på rødvin som det ideelle match, men i mange henseender er hvidvin ofte et mere oplagt valg. Hvidvinens frugtsyre arbejder nemlig bedre sammen med fedmen og mælkeproteinerne i osten.
Rødkitoste og de dehydrerede hvidskimmeloste er ofte et godt match til en hvidvin med frisk syre og urtede noter, såsom en Grüner Veltliner. Til ostebordet kan man med fordel vælge en syrlig hvidvin med lidt restsødme, for eksempel Neverland Femme Fatale Riesling, den kan matches med både faste oste, rødkit, hvid- og blåskimmel. Alternativt kan man vælge en hvidvin med lidt fedme og uden for meget fadpræg, såsom Chardonnay Juris. Et mere utraditionelt match er orangevin og de mere milde oste. Prøv for eksempel Bianco Orange og Havgus 12.
Til blåskimmeloste er en rødvin med få eller bløde tanniner ideelle, eksempelvis Final cut - Pinot Noir. Alternativt harmonerer søde hedvine med blåskimmeloste. Prøv for eksempel Prunus Nigra og Høgelundgaard 8.
Vi har håndplukket de vine, som vi synes passer godt til vores oste. Se de specifikke anbefalinger inde på produkternes detaljesider, vend det med personalet i vores butikker eller gå på opdagelse i udvalget her. Du kan også læse mere om vin til ost her.
Spiritus og forstærkede vine er med sine høje alkoholprocenter spændende ledsagere til ostebordet. Med både kraft i smag og alkoholprocent kan spiritus give en ny dimension til forskellige oste. Prøv at servere vermouth på ostebordet, for eksempel Bordiga Vermouth Rosso med blåskimmeloste. Vi er begejstrede for æbleisvinen Masculine, der med både sødme, styrke og fadpræg egner sig godt til hvid- og blåskimmel, rødkit og faste, milde oste. Et sublimt makkerpar er Long Pepper og Krondild, der sætter smagsløgene i gang med intense krydrede noter.
Portvin er et kendt match med oste, hvor den tidligere nævnte tommelfingerregel også gør sig gældende. En lys portvin, eksempelvis af typen Ruby, er nemlig et eminent match med de mildere hvidskimmeloste. Derimod er en mørkere portvin, for eksempel en Vintage Port, et godt match med de stærke blåskimmeloste.
Find vores udvalg af spiritus og forstærkede vine her. Vi har nøje udvalgt hvilke spiritus, likører og forstærkede vine, som vi synes matcher vores oste, og skaber den bedste smagsoplevelse. Gå på opdagelse i vores anbefalinger på de enkelte produkters detaljesider, eller vend det med personalet i vores butikker.
Hos Arla Unika kan du købe vin, frugtvin, øl og spiritus online til dit ostebord. Gå på opdagelse i vores sortiment og følg vores anbefalinger til matches eller leg selv med matches efter din smag. Se de specifikke anbefalinger på de enkelte produkters detaljesider eller spørg personalet i vores butikker.