Et ostematch med intensitet og sødme. Drunken Dog er en videreudvikling af Sirius, vores dehydrerede treenighed af rødkit, blå- og hvidskimmel fra Troldhede Mejeri. Når osten er færdig med at dehydrere vakuumeres den med Rye Whisky fra Stauning og under rehydrering i alkohol opstår en frugtig aroma og ostens konsistens nedbrydes indeni, mens en sprød skorpe opstår udenpå.
Grøn tomatmarmelade med estragon har en intens aroma, der er potent nok til at give osten modspil og sammen med kaffe-stouten Good Morning Vietnam fra Bad Seed Brewing får intensiteten et ekstra gear, mens alkoholen giver varme og renser op.
Indeholder en kvart Drunken Dog (ca. 110 g), et glas Grøn tomatmarmelade (140 g) og en dåse Good Morning Vietnam (440 ml).