Veldrænet friskost
Loke er en friskost håndlavet på Troldhede Mejeri. Sammenlignet med andre friskoste, som er fremstillet ved hjælp af filtreringsteknik, så fremstiller vi Loke som en almindelig ost og dræner derfor ostemassen for valle. Under den 18 timers lange syrning i et lille ostekar udvikler Loke sin særlige, syrlige og dybe smag. Efter endt syrning skærer vi osten ud og fylder den i forme, hvor den drypper af over lang tid og får sin faste konsistens. Denne dræning giver substans og krop til osten.
Kongstanke bag osten: At fremstille en ost, der kan trække smag fra det, man tilsætter.
Ostens navn: Loke er opkaldt efter halvguden af samme navn. Begge er kamæleoner. Osten tager form alt efter, hvad man bruger den til ligesom halvguden, der både kunne tilpasse sig gudernes og jætternes verden.